Velkommen til Andelsboligforeningen Jasminparken i hjertet af Ribe. Som en del af det historiske landskab, tilbyder vores forening en harmonisk balance mellem naturens skønhed og byens kulturarv.
Her i Jasminparken er der 21 Andelsboliger fordelt på:
7 boliger på 73 kvm
6 boliger på 88kvm
4 boliger på 74kvm
4 boliger på 89kvm
Alle boliger har en lille have og carport tilknyttet, samt et lille skur i forbindelse med carporten.
Der er et fælles cykelskur, fælles redskabs skur samt et lille fælles areal med borde og stole.
Andelsboligerne ligger ud til grønne områder og skov, og tæt ved cykelsti, som fører direkte ind til byen.
Derudover er der der under 2 kilometer til nærmeste indkøbs muligheder.
Hvad indebærer det at bo i Andelsboligforneingen?
Du skal være parat til at indgå i foreningens bestyrelse.
Du skal selv holde din have, klippe hæk, tømme tagrender og male stakit.
Du er selv ansvarlig for boligens indvendige vedligehold.
Foreningen er ansvarlig for bygningernes udvendige vedligehold samt varmeunits, radiatorer, termostater, vand og varmerør, udskiftning af hække og stakit samt snerydning og vedligehold af fællesområder.
Vi hjælper hinanden med:
At rense tagrender ved carportene, at male carportene og holde de 2 fællesskure.
Hvad er foreningens arbejde?
Foreningens arbejde er:
At forvalte foreningens budget
Optage lån og indhente tilbud til større projekter
Indhente tilbud fra håndværkere til f.eks. maling af vinduer/døre eller vedligehold af fællesarealerne
Sørge for at få vedligeholdelsesplanen overholdt.
Sørge for at få fat i håndværkere når der skal laves reperationer.
Forestå syn af lejligheder ved handel.
Godkende regnskaber fra revisoren.
Indkalde og holde bestyrelsesmøde ca. 1x månedlig og generalforsamling 1x årlig.
Sørge for at foreningens vedtæger og husorden overholdes.
Forestå og opdatere foreningens hjemmeside
Løbende kontakt med revisoren.
Hvis du kunne være interesseret i at købe en bolig herude, så skriv til os via vores interesseliste, med lidt information om dig selv og hvorfor du kunne tænke dig at bo her.
Her på hjemmesiden kan du læse om vores forening, andelene, vores vedtægter og få seneste nyt fra foreningens bestyrelse. Er du interesseret i at købe en andel, kan du skrive dig op på vores interesseliste, så får du besked, når der er andele til salg.
Hjemmesiden vedligeholdes som udgangspunkt af andelsboligforeningens bestyrelse. Har du spørgsmål til hjemmesiden, så er du velkommen til at kontakte bestyrelsen på bestyrelse@ab-jasminparken.dk
Venlig hilsen
Bestyrelsen, Jasminparken
System til ejer-, andel-, grundejer- og alle andre typer af foreninger administreret af boligforeningsweb.dk (Globalt: anyhoa.com)